4 vigtige tips til dig der tager arbejdet med ud at rejse

Drømmer du om, at sidde med en café latte i hånden på en cafe i London imens du arbejder? Flere end man skulle tro kan rent faktisk tage arbejdet med rundt i verden.

FLY

Har du et arbejde, hvor det eneste nødvendige er en computer med en god internetforbindelse, giver det dig muligheden for, at arbejde forskellige steder i verden.

Inden du pakker kufferten, bestiller rejsen og smutter ud af døren, har vi et par råd til dig. Der er nemlig et par forbehold du skal tage dig, før du tager afsted, så du ikke risikerer, at sidde på en dejlig tropisk ø, hvor du ikke kan arbejde.

Tjek internethastigheden

Hvis dine arbejdsopgaver er afhængige af, at du hele tiden er koblet op på nettet, gør du klogt i at tjekke internethastigheden i det land, du ønsker at rejse til.

I Danmark er hastigheden helt i top, men sådan er det som bekendt langtfra i alle lande. Langsomt Internet kan forsinke dit arbejde betydeligt, men hyppige udfald på forbindelsen er også irriterende.

Før rejsen bestilles, kan du tjekke landets internethastighed her.

Skal du arbejde fra dit hotelværelse, skal du selvfølgelig huske, at tjekke om der er ubegrænset brug af WIFI på hotellet, så du ikke bliver tvunget til at sidde i en lobby.

Hold koncentrationen med noise cancelling høretelefoner

Ventetiden i forskellige lufthavne, de lange flyveture og arbejdet på en travl cafe i New York bliver lidt lettere, hvis du investerer i et par noise cancelling høretelefoner.

HØRETELEFONER

Denne type høretelefoner er designet, så de filtrerer lyden fra dine omgivelser fra. Med den funktion behøver du ikke skrue så højt op for musikken og du skåner derfor dine øre.

Du slipper for at blive forstyrret af samtalen imellem det ældre ægtepar du sidder overfor i toget, du kan i stedet bruge din energi på, at få afslutte dine arbejdsopgaver.

Køb et par der passer til dit hoved, som er behagelige at have på, da du skal have dem på i flere timer af gangen.

Husk en adapter (og en forlængerledning!)

Din computer viser meddelelsen om, at der kun er 5% strøm tilbage, du griber tasken, trækker opladeren op, går over til stikkontakten men kun for at konstatere, at din oplader ikke passer i stikket.

Tjek hvilken type adapter der skal bruges i det land du rejser til, og køb den allerede før du rejser, så du allerede første aften kan få opladet din mobil og computer. Hvilket leder hen til næste problemstilling: Én adapter = ét stik.

Ofte vil du have brug for et stik til computerens oplader, kameraets oplader, mobiltelefonens oplader osv. og rejser I flere sammen vil I have brug for endnu flere.
Løsningen på det problem er, at tage en dansk forlængerledning med plads til 5 stik med.

Tjek klimaet og indretningen

Går drømmerejsen til en destination, hvor temperaturen ligger meget højere end her i Danmark, skal du være opmærksom på, at leje et værelse med aircondition, med mindre du kan arbejde i 35 graders varme.

Er det din plan at arbejde fra dit hotelværelse, skal du booke et værelset med bord og stol, så du er sikret en plads, hvor du kan holde koncentrationen.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *