Er du dækket på rejsen?

Måske tænker du, at hvis du klikker ”ja” til rejseselskabets dyre rejseforsikring, er du godt dækket ind, når du rejser ud i verden eller tager på ferie. Men har du egentlig læst betingelserne? Ofte dækker forsikringen kun delvist, f.eks. hvis din kuffert bliver væk på flyveturen. Vil du være ordentligt dækket ind, skal du købe en rejseforsikring særskilt hos et forsikringsselskab.

Europa eller hele verden?
Betingelserne hos de forskellige forsikringsselskaber varierer lidt, men hos nogle selskaber er der forskel på, om du kun skal rejse i Europa, eller om du skal rejse i resten verden. Det er derfor vigtigt at tjekke op på din rejseforsikring, hvis du skal ud af Europa. Det er ærgerligt at få stjålet en taske i Thailand og efterfølgende opdage, at forsikringen ingenting dækker, fordi du kun har en Europa-forsikring.

Køb en rejseforsikring der gælder i hele verden.

Rejseforsikringen kan være inkluderet i indboforsikringen
Hos en række forsikringsselskaber har man valgt automatisk at inkludere rejseforsikringen i indboforsikringen, hvilket er rigtig smart. Det betyder, at dit indbo er dækket – også på ferien. Er I flere i familien, der rejser flere gange årligt, vil indboforsikringen hurtigt have tjent sig ind, hvis du vælger en indboforsikring, der inkluderer rejseforsikring.

Dækker forsikringen ved afbestilling?
Når du køber en rejseforsikring, skal du være opmærksom på betingelserne. De kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, og ofte har de særskilte selskaber forskellige pakker at vælge imellem afhængigt af, hvor godt du vil være dækket.

Det kan være en rigtig god idé at vælge en rejseforsikring, hvor det er muligt at tilvælge eller tilkøbe en afbestillingsforsikring. Det kan blive en meget dyr fornøjelse at blive syg eller komme til skade op til en ferie, hvis forsikringen ikke dækker, og du dermed ikke kan få refunderet beløbet. Det kan betyde en rejse, der går til spilde, og at der ikke er penge til en ny, når du er på toppen igen.

Hvor går turen hen?
Når rejseforsikringen er på plads, er det bare om at få booket den næste rejse. Skal det være en charterrejse til de Kanariske Øer? En vandretur i Alperne? Eller måske backpacking i Australien? Mulighederne er mange, og det afhænger helt af præferencer, økonomi, og hvem I skal afsted.

Husk altid at medbringe policenummer, telefonnummer til forsikringsselskabet og det blå sygesikringskort på din rejse.

Du kan få inspiration til dit næste rejseeventyr her.

 

 

Det skal du have i kufferten som digital nomade

Ønsker du at rejse ud og opleve verden som digital nomade? Så er der nogle ting du bør overveje og nogle ting som du er nødt til at have med, hvis du skal være sikker på at komme sikkert frem og tilbage. Først må vi hellere få helt styr på hvad der menes, når man bruger udtrykket digital nomade. I dag ændrer arbejdsmarkedet sig markant på grund af internettet, mange har ikke samme behov for at møde op på en arbejdsplads, for at kunne udføre deres arbejde. Mange kan faktisk ordne det direkte fra deres computer. Oftest vil det være noget som iværksættere eller selvstændige, som arbejder med det digitale og web, som har denne mulighed. Det går ud på at mange som arbejder på kontor herhjemme, bliver trætte af det kolde og mørke Danmark og derfor vælger at arbejde i et varmere land længere sydpå. På denne måde kan man kombinere arbejde og fornøjelse uden at gå på kompromis med sit arbejde. Det smarte ved at arbejde med noget som foreligger online, er jo at du ikke behøver at sidde på et dansk kontor, du kan praktisktalt arbejde fra hvor som helst i verden. Dette er en trend og en tendens som bliver større og større, hvor hvert år som går og det er da heller ikke svært at se appellen ved at være en digital nomade.

Når det er sagt, så er der nogle ting, som du gør klogt i at overveje. Det er vigtigt at du har alle de kontorartikler, som du skal bruge når du kommer frem. Ofte vil man glemme simple ting som man tager forgivet herhjemme, men det er ikke nødvendigvis nemt at få de samme ting på fx. Bali. Derfor er det vigtigt at man hjemmefra overvejer hvilke kontorartikler man skal bruge og at man enten tjekker landets marked eller tager tingene med hjemmefra – eksempelvis handlet hus JustMore. Derudover er det vigtigt at man har styr på sine personlige dokumenter, som fx. pas og valuta. Det kan varmt anbefales at man tager så mange dokumenter som overhovedet muligt og flytter til skyen – så du nemt og bekvemt kan åbne og lukke dine dokumenter og filer, som du ønsker det. Flybilletter og meget mere kan gemmes online i selskabets app og jo mindre papir, som du rent fysisk skal holde øje med, jo bedre.

Hvilket arbejde kan jeg lave som digital nomade

De mest populære ting at arbejde med som digital nomade, er iværksætteri, tekstforfatter, affiliate eller konsulentarbejde. Det anbefales herfra allerede at have sparet en reserve op inden man tager afsted, så man altid kan hive lidt ekstra op af hatten – såfremt at det går mindre godt en periode. Det er altid godt at være forberedt på at uheld sker og at ting kan gå i stykker.

Før i tiden har sådan noget med at rejse sydpå for at arbejde, været noget man har forbundet med at skulle lave telemarketing for et eller andet shady firma, men i dag forbindes det oftere med at tage ned som digital nomade. Som digital nomade kan du udføre præcist de samme ting, som man kan på computeren herhjemme og selvom internettet er dårligere nogle steder, så kan du få hjælp til at finde de gode steder med god forbindelse. Skal du være til stede med nogle kollegaer eller forretningsforbindelser, så kan du altid bruge Skype eller Google Hangouts til at hurtigt og nemt være til stede, med både lyd og video. Det er faktisk nemmere end man skulle tro og næsten ligeså effektivt som at være der selv.

Miniglattejern bedst i test til rejsen? Tips til det rigtige valg

Mini glattejern bedst i test til rejsen er det smarte valg, hvad end du rejser meget i forhold til forretning eller bare som afslapning i form af ferier.

Når du rejser, er det rigtige udstyr indenfor personlig pleje vigtigt, og her er et glattejern ofte det uundværlige værktøj til kvinder. Det er nemligt vigtigt at have det det gode glattejern med, så både udseende og sundheden for håret bevares.

Hoteller byder ofte på glattejern, hårtørrere og andet udstyr, men disse er i ret elendig kvalitet, så hvorfor ikke investerer i den rigtige mini styler, som vil tjene sig selv hjem ret hurtigt.

Hvordan du finder det bedste mini glattejern?

En ordentlig glattejern vil helt automatisk koste lidt mere end de billige modeller. Grunden til den højere pris, og hvorfor du gør en bedre investering ved at give det mere, er at du ofte får meget bedre materialer.

De helt billige glattejern kommer ikke med en god keramisk belægning, men derimod med en overflade der består af stål. Stål kan transporterer varme, men dog ikke med en jævn fordeling så hele fladen har samme temperatur på sammet tid. Her ligger nøglen til hvad der er godt og hvad der er skidt. Det er nemlig fordelingen af varme og hvor ens denne er, der afgører om håret bliver unødvendigt beskadiget eller ej. Med en ujævn og måske for høj varme, vil du brænde håret.

Keramisk belægning på overfladen er krav til et glattejern, og det er såmænd ikke meget dyrere men til gengæld meget bedre for hårets skyld.

Den fysiske størrelse på glattejernet er en anden ting, der kan være vigtigt. For et mini glattejern skal selvfølgelig fylde det mindre, helt ligesom hårtørreren eller andet elektrisk apparat der skal være plads til i kufferten.

Gode modeller som har vundet flere test

Her nedenfor får du flere gode modeller, der har vundet forskellige online test blandt mini eller rejseglattejern. Du kan med fordel finde meget mere om glattejern på Glattejernet.dk lige her.

HH Simonsen go mini pocket

HH Simonsen har lavet nogle rigtige gode produkter i mellemklassen, hvor Go Mini Pocket glattejernet absolut er iblandt. Styleren er et lille kompakt fladjern i en flot farve, dog er det yderste materiale plastic, som ikke er perfekt, men er med til at holde prisen neden. Du får nemlig et glattejern i den gode størrelse til tasken eller kufferten, ligger godt i hånden og kommer med en drejeledning og keramiske vippeplader, så du også kan lave krøller.

Prisen er lige under 200,- kr. hvilket er ganske billigt, og en pris der gør det muligt at udskifte glattejernet.

Den eksklusive Ghd V Gold mini styler

En dyrere løsning der dog også kommer i en højere kvalitet, er Gold mini styleren fra GHD. Den perfekte styler til kort hår, der er i absolut topkvalitet både i materiale, ydelse og pris.

Mini styler er ikke væsentlige mindre i fysisk størrelse, selvom navnet indikerer det, men kommer dog i et afkortet version og med korte flader. Et perfekt allround glattejern der kan skabe krøller samt glatte pandehåret godt og hurtigt.

Du kan selvfølgelig finde andre gode glattejern end de to nævnte, for OBH, Babyliss med mere, skaber også ganske gode kvalitets stylers, men de to nævnte er i en god kvalitet og kommer i hver sin prisklasse.

Find den bedste telefon til rejsen

Det kan være svært at kombinere en spændende rejse med en dyr smartphone. Derfor vælger mange helt at droppe smartphonen og i stedet tage en gammel, analog telefon med, hvis det er en længere rejse.

Markedet har ændret sig

Smartphones bliver dog hele tiden bedre, og de er langt fra de skrøbelige, dyre maskiner, vi havde for nogle år siden. Blandt andet går skærmen ikke længere så let i stykker, som den gjorde førhen. En af grundende til det er, at der i dag er langt flere aktører på markedet, som konkurrerer om vores gunst. Det betyder, at der hele tiden bliver arbejdet på højtryk for at løse problemerne og skabe bedre og bedre funktioner.

Det betyder også, at Apple ikke længere er det oplagte valg, når du skal købe en god telefon. De andre producenter er kommet rigtig godt med, og de leverer telefoner i stort set samme kvalitet som Apple – som regel en del billigere.

Hvad er dit behov på rejsen?

Og prisen kan især være en faktor, når du rejser med din telefon. Hvis uheldet skulle være ude, gør det alt andet lige mere ondt at miste en telefon til 6000 kr., end en til 3000 kr. Derfor kan det være en god idé at kigge i den lidt billigere ende, når du skal bruge en telefon til din rejse. Huawei laver for eksempel relativt billige telefoner, som samtidig fungerer godt.

Du skal dog heller ikke købe den første den bedste telefon. Når du rejser, er det praktisk, hvis telefonen samtidig kan fungere som computer, da du sjældent har en computer med. Derudover er der ingen grund til at slæbe rundt på et dyrt spejlreflekskamera, når du kan have et lige så godt kamera i din telefon – og da slet ikke, hvis du samtidig har en dyr telefon med. Derfor skal du kigge efter en telefon, der kan opfylde så mange behov som muligt – men uden at koste hele din opsparing.

Få en fantastisk sommerferie med et krydstogt

Sommerferien skal bruges på afslapning, oplevelser og kvalitetstid med dine nærmeste. Det er fantastisk at have fri og bruge tiden præcis, som man ønsker, men sommerferien bliver altså hurtigt sjovere, hvis du rejser ud og oplever verden. Det kan nemlig hurtigt blive halvkedeligt at bruge hele sommeren i Danmark, hvor vejret ofte ikke er med os. Derudover er det begrænset, hvor mange nye, spændende kulturelle såvel som kulinariske oplevelser, du kan få i dit hjemland. Derfor får mange da også lyst til at booke en rejse til sommerferien – enten på grund af varmere himmelstrøg eller for at få en på opleveren.

Der findes mange spændende muligheder, hvis du ønsker at booke en fed sommerferie med familien eller vennerne. Mange danskere vælger dog ofte et sydeuropæisk land, når der skal bookes ferie, fordi det er let og hurtigt, hvis man søger varme og sol. For mange danskere falder valget ofte på Frankrig, Spanien eller Italien og de dertilhørende øgrupper. Disse feriedestinationer er da også skønne på grund af vejret, maden og kulturen. Men hvis du har besøgt Sydeuropa op til flere gange, er det måske på tide at vælge en ny feriedestination? Eller hvad med flere på én gang?

En uforglemmelig oplevelse

En af de – ofte – oversete rejsetyper er krydstogt, som virkelig kan gøre din sommerferie fantastisk og helt uforglemmelig. Med et krydstog kan du og din familie nemlig komme ud og opleve verden på en helt anden måde sammenlignet med en klassisk ferie med bil eller fly. På et krydstogt nyder I nemlig rejsetiden om bord, mens I oplever mange forskellige destinationer. Hvis man flyver eller kører i bil til sin sommerferiedestination, skal transporttiden ofte bare overstås. Men på et krydstogt kan du altså nyde tiden på havet, mens du bliver sejlet fra by til by eller land til land.

Du kan finde mange slags krydstogter med et hav af forskellige destinationer. Hvis du f.eks. ønsker at forkæle familien og få en oplevelse udover det sædvanlige, kan du booke et krydstogt til USA eller Sydamerika. Der findes naturligvis også krydstogter rundt om i Europa, hvis I ønsker en ferie tættere på Danmark til en mindre sum penge. Der er altså mange fede muligheder med et krydstogt, og det er derfor bare med at tjekke mulighederne ud, hvis sommerferien skal nydes i fulde drag. Find krydstogt tilbud her, bliv inspireret af de forskellige destinationer og book dit favoritkrydstogt.

Sørg for underholdning til børnene

Hvis du drømmer om at invitere hele familien med på et fantastisk krydstogt, skal du selvfølgelig være opmærksom på mindre børn. Et krydstogt er en skøn måde at rejse på for hele familien, men børn har ofte nogle behov, der kræver opmærksomhed. Du bør derfor sørge for, at de kan slappe af på værelset og hygge sig indenfor. Du kan f.eks. forberede dig med Disneyfilm, så børnene har noget sjovt og rart at lave på værelset, når de ønsker at slappe af og trække sig fra sol, mennesker og varme. Find klassiske såvel som nyere Disneyfilm på www.unclewalt.dk. På den måde er du forberedt og klar til, at hele familien får et fantastisk krydstogt.

3 ting jeg lærte ved at rejse jorden rundt i 2 år

Tilbage i 2008 fik jeg en drøm om at rejse jorden rundt. Dengang var jeg lige begyndt i gymnasiet og havde lange udsigter til at kunne indfri mine drømme. Den lange udsigt gjorde dog også, at jeg kunne forberede mig godt og grundigt, hvilket jeg i den grad gjorde.

Jeg valgte nemlig at skabe en online forretning som jeg kunne drive mens jeg rejse jorden rundt, således at jeg ikke var afhængig af en stor opsparing eller et lån.

I 2015 valgte min kone og jeg at opsige vores lejlighed, vi solgte alle vores ejendele, pakkede vores tasker og rejste ud i verden.

I dag er det lige knap 2 år siden vi begyndte vores rejse, og de sidste to år har i den grad sat sine indtryk på os og i dag tænkte vi, at vi ville dele 3 af disse indtryk, tanker eller nærmere livslektioner med dig.

1 – Det er billigere at rejse én måned end én uge

Inden vi besluttede os for at tage ud at rejse, havde vi allerede rejst en smule. Vi havde været på alt fra en alt-inklusiv ferie til en kør-selv campingferie. Vores erfaring var, at det hurtigt blev dyrt at rejse.

Først skulle transporten betales, så overnatning, derefter mad og “lommepenge”.

Vi kunne hurtigt bruge 12-20.000 kr. på en ferie der varede 6-7 dage.

Hvad vi har erfaret efter vi er begyndt at rejse fuld-tid, er at hvis du er villig til at leve som du gør i Danmark, så kan du komme rigtig langt for samme beløb.

Ser vi bort fra flyrejser, så bruger vi et sted mellem 12 og 16.000 kroner hver måned på at leve steder som Sydspanien, Mexico eller Canada. Dette kan lade sig gøre, fordi vi lejer bolig via Airbnb, hvor vi praktisk talt lejer lejligheder der er fuldt udstyret med køkken, bad etc. Vi kan dermed leve i alle disse lande, på nøjagtig samme måde som vi gør i Danmark. Forskellen er bare, at pengene rækker væsentlig længere end i Danmark.

Vi har erfaret, at er du villig til 1) at undvære hotellet og bo i en normal lejlighed og 2) selv arrangere din rejse, så vil det som regel være billigere at bo i f.eks. Sydspanien en måned, frem for at tage på en klassisk all-inclusive ferie.

2 – Verden er mere sikker end medierne gør den til

Vi hører gang på gang advarsler fra venner og familie, fordi de f.eks. har hørt i nyhederne at der er +20 studerende der er blevet kidnappet i Mexico af narkokartellerne eller lign.

I starten var vi meget forsigtige når vi rejste rundt, men vi opdagede hurtigt at verden slet ikke er så farlig, som medierne maler den til at være. Grunden er også simpel.

Der er nemlig ingen seer-/læsertal i at skrive om de søde mennesker i Mexico. Der er kun gode seer-/læsertal når man skriver om forfærdelige hændelser og ja, de ting der indimellem sker i udlandet er, set i forhold til Danske episoder, ekstreme. Dermed ikke sagt, at hele Mexico er super farlig at bevæge sig i.

Vi har efterhånden været i en del fattigere lande med et højt kriminalitetsniveau og på trods af det, så er København den anden værste by vi har været i, kun overgået af Salvador i Brasilien.

Du kommer langt med god opførsel og en sund fornuft. Selvfølgelig kan du være uheldig og møde øen’s værste kriminelle, som vi gjorde på St. Lucia i Caribien, men du kan også hurtigt være uheldig og blive stukket ned i København.

3 – Dine nye referencer er guld værd

At vokse op i Danmark er relativt nemt og sikkert. De fleste af os kan vokse op uden at møde meget modgang og selvom dette er ønskværdigt, så vil vores mangel på perspektiv også hurtigt få et lille problem til at eksplodere i størrelse.

Jo flere oplevelser vi har haft, jo flere referencer vi har skabt, jo mindre bliver vores bekymringer, problemer etc. Det at rejse giver dig nogle nye referencepunkter der vil få dig til at se på dig selv og dit liv med et helt nyt blik.

Find en billig storbyferie på nettet

De fleste checker internettets mange muligheder, før de bestiller en ferierejse, og skal man blot af sted et par dage, så finder man også på nettet de bedste tilbud på rejser. Der findes flere sammenligningssider på internettet, hvor man kan checke de forskellige rejsebureauers priser til en bestemt destination på bestemte tidspunkter.

Visse familier foretrækker en charterrejse med en hotelferie nede ved sydens sol, mens andre foretrækker en billig storbyferie, hvor man ofte ikke har muligheden for at nyde palmer, sol og strand, men til gengæld vil man kunne finde dette:

  • En storby med masser af liv og mennesker.
  • Regelmæssig offentlig trafik i hele området.
  • Masser af muligheder for shopping i butikscentre og forretninger.
  • Masser af caféer og restauranter i byen.
  • Mange attraktioner og seværdigheder i området.
  • Masser af museer, kirker, bygningsværker og udstillinger.

Fordele ved en ferie i storbyen

Mange personer er vilde med en storbyferie, og det største problem er ofte, at priserne er skyhøje i de fleste storbyer overalt i verden, så medmindre man ser sig for, så kan det nemt koste flere tusinde kr. om dagen pr. person alt inklusive på en storbyferie, og så bliver det dyrt for hele familien med en uge i London eller en tilsvarende storby. Men man kan eventuelt nøjes med en weekendrejse, eller man kan rejse til en storby i Tjekkiet eller Bulgarien, der er kendt for at have de billigste priser i Europa. Umiddelbart findes der en del fordele ved storbyrejser, da man her aldrig vil kede sig, da man altid nemt kan komme gennem byen med busser og toge til lave priser, og der findes uanede muligheder for sightseeing og kulturelle tilbud. Man kommer derfor ikke til at skulle bruge mange timer på at komme ud til en attraktion, og man slipper også for dyr billeje, da den offentlige trafik er billig og bekvem og dækker hele området. Hoteller kan være dyre i storbyerne og især de kendte hoteller med en god beliggenhed i bymidten, så hvis man er på jagt efter en billig storbyferie, så bør man tjekke hoteller lidt udenfor bymidten, hvor prisniveauet ofte er langt billigere.

Søgning på nettet efter billige ferier

Ofte har de helt store rejsebureauer de bedste tilbud på rejser, da de køber et stort antal rejser og overnatninger af flyselskaberne og hotellerne, og eksempelvis har det kendte rejsebureau Spies Rejser gode tilbud på en billig storbyferie på deres hjemmeside, hvor man kan finde 45 destinationer til storbyer fordelt rundt omkring i Europa. Man starter med at vælge, hvor man vil rejse fra og til, samt hvor mange personer der skal af sted på turen. Derefter vælger man udrejsedato og hjemrejsedato, hvorefter man får tilbudt en liste over rejsemålene ud fra jeres ønsker. Der kan være mange penge sparet ved at vælge en af de billigste løsninger i forhold til de dyreste tilbud, og hvis man søger i kategorien afbudsrejser, så vil man nemt kunne finde en billig storbyferie efter jeres ønsker og økonomi.

Gem dine minder med en fotobog

Minder popper op konstant, og de skal altså for alt i verdens gemmes. Minder kan opstå ud af ingenting – så længe man er sammen med nogle, der betyder noget, er chancerne for at skabe minder til stede. Vi vil altid have vores minder lagret inde i os, men det er ikke altid, at man kan låse op for den dybe afkrog i hukommelsen, hvor minderne befinder sig. Man skal bruge en nøgle til det, og før eller siden vil det være nødvendigt, hvis dine kommende børn og børnebørn gerne vil høre, hvad du og familien lavede, da I var unge.

Lav en fotobog

Nøglen til din hukommelse er billeder. Et billede siger mere end 1000 ord, og når først du ser et billede af en situation, er chancen for, at du kan genfortælle alt om episoden på billedet ret stor. Du skal have en ordentlig fotobog, hvilket du kan finde hos dinfotobog, hvor de har et stort udvalg af forskellige modeller. Du skal nok kunne finde noget brugbart herinde. Vi anbefaler klart, at du besøger siden og køber en fotobog, så du altid kan gemme dine minder. Det er altid spændende og følelsesladet at se på de sjove ting, du og dine venner lavede, da I var unge.

Tag billeder på ferien

Er du på en vild bytur, kan dine billeder af dig og din drukkenbolt af en ven måske virke ret dårlige, og det er nok nærliggende at slette et sådant billede. Det må du dog aldrig gøre, da du garanteret vil grine højlydt af billedet om 10 år. Minder skabes konstant, og selv en bytur fra jeres unge dage er noget, du aldrig må glemme. Det samme gælder familiens mange ferier. Alt dette skal der tages billeder af, så I kan se tilbage på jeres hyggelige sommerferie i fremtiden. Minder er uundværlige, og derfor skal du altså have dem foreviget.

New Zealand: Et kontinent på den anden side

Sidste år havde jeg bestemt mig for at besøge et kontinent, hvor jeg aldrig tidligere havde været. Min veninde tilbage fra gymnasietiden havde også tit snakket om det, og vi besluttede os for at rejse sammen til New Zealand.

Fart og sjov
Da min veninde og jeg endelig satte vores ben i New Zealand, havde vi været under rejse i 24 timer, og vi havde begge jetlag. Men vi kunne heldigvis tage det med ro, da vi havde en hel måned i landet. Vi skulle starte i Christchurch, der ligger på østkysten. Her var vores mål at nyde vand og strand. Derfor tog vi et ”boat cruise” langs kysten, hvor der undervejs var mulighed for at dykke med snorkel. Det var fantastisk at se den klare havbund i det dybe vand. Da både min veninde og jeg er til fart og eventyr, besluttede vi at lære at kitesurfe, og det var vildt skønt at prøve i det smukke hav omgivet af en fantastisk natur.

Også plads til storbyen
Efter to uger hvor ved Christchurch skulle vi videre nordpå til Auckland, New Zelands største by med 1,5 millioner indbyggere. Her fik vi et herligt – og anbefalelsesværdigt – indblik i newzealændernes liv og deres kultur, inden vi atter vendte snuden videre – til Hong Kong.