Det skal du være opmærksom på, når du flytter til udlandet

Er Danmark blevet for småt til dig, eller du bare en vaskeægte globetrotter, som drømmer om fremmede himmelstrøg? Du er bestemt ikke alene. Rigtig mange danskere rejser hvert år til udlandet, og selvom det for mange ”blot” er på ferie, flytter en stor del også mere eller mindre permanent. Overvejer du at flytte til udlandet, har vi her samlet et par gode tips og råd, der forhåbentligt kan gøre flytningen af dit liv fra Danmark til udlandet smertefrit og mere glidende.

Få styr på alt det praktiske

At flytte til udlandet kan være et logistisk puslespil af dimensioner, der kan være svært at få til at gå op. Du skal både tage højde for transport, din boligsituation og selvfølgelig din personlige situation, herunder overvejelser omkring eventuelle ansøgninger og godkendelser. Planlægger du at flytte til et andet EU-land, og har du et arbejde i det pågældende land, er der som hovedregel ikke den store ko på isen. Har du modsat et tredjeland i sigte, kan der være særlige regler og lovgivning, du skal være opmærksom på og iagttage, for at du overhovedet må opholde dig og arbejde der. Sørg derfor for at undersøge landets relevante lovgivning og regler, så du ikke ender i et flyttemareridt.

Selve flytningen kræver ofte en aftale med et flyttefirma, der kan klare internationale flytninger – især hvis du har mange og store ting, du skal have med dig. Ofte vil dine ting blive læsset på en palle og enten kørt eller fløjet til jeres nye hjem, og i denne forbindelse er det selvsagt vigtigt, at tingene er beskyttet og håndteres forsvarligt. Overvej fx strækfilm fra Scan Lux Flexible, der udtaler, at ”Vores strækfilm er bæredygtig og fremtidssikret”.

Sæt dig ind i kulturen på forhånd

Som tilflytter er det din forpligtelse at sætte dig ind i og gøre dig bekendt med det nye lands kultur. Uanset om din nye boligsituation er permanent eller midlertidig, er det vigtigt, at du viser respekt over for dit nye hjemland. Du behøver ikke nødvendigvis at bruge flere timer på at forstå hver enkelt helligdag eller kulturelle begivenhed, men opfør dig, som du gerne så tilflyttere i Danmark gøre det.

Kom ud og oplev dit nye hjemland

Det afsluttende råd i denne omgang er egentlig opfordring. Rigtig mange danskere har en tendens til at flytte til enklaver med andre danskere i udlandet, og selvom det kan være rart at bo med andre, der kan dansk, kan det også være at gøre dig selv en bjørnetjeneste. Det er vigtigt, at du kommer ud blandt de lokale og lærer sproget og mærker kulturen på egen krop.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *