Fire fynske forårsfristelser

Foråret står for døren og der venter alverdens gode oplevelser ude i det danske land. Der er ingen tvivl om at Danmark som land favner bredt i både kulinarisk og kulturel henseende. I vest og nord findes det vilde natur, hvor det lille land møder Nordsøen og det højkulturelle København i vest, hvor de mange danske michelinrestauranter regerer. Men i hjertet af Danmark, finder du Fyn, som udover at være hjemstad for særlige kulinariske retter såsom den særlige Røgeost, den søde Brunsviger og den iskolde Albani Pilsner også favner kulturelle oplevelser, du ikke finder andre steder i landet. Vi har sat fokus på fire af de fynske fristelser, der er et besøg værd.

En oase af restauranter

Man kan ikke sige Fyn uden at tænke på Odense. Odense er notorisk forbundet med det fynske. Fra de stribede spiller i OB, over Odense Pilsneren til Danmarks største verdensstjerne H. C. Andersen. Alle trækker tråde til Odense, og Odense byder på uendeligt mange oplevelser. Hjertet af fyn er i rivende udvikling, og man vil blive mødt at mange byggerier, som alle viser, at der er tale om en by i rivende udvikling. De mange restauranter i Odense træder også igennem. Fra de klassiske gamle kroer i bybilledet til de mere moderne, samt fusionerne som man ser hos Oluf Bagers gård, hvor gammelt byggeri møder det moderne køkken.

Slotsoplevelser i Middelfart

I Middelfart ligger en perle. En perle af en helt særlig slags. For Fyn er fuld af kystbyer, og selvom Middelfart er en særlig smuk én af slagsen, så rummer Middelfart meget mere. For enden af en smuk lang alle, som emmer af historie og natur, ligger Hindsgavl Slot, et slot oprindeligt opført allerede i 1200-tallet, og som har tråde til kernen af landets historie. Slottet ligger i hjertet af naturparken Hindsgavl dyrehave, hvor rå- dådyr og kronvildt vandrer rundt på de store åbne sletter, og du finder her muligheden for et slotsophold, som du sent vil glemme. Middelfart rummer i øvrigt store kulinariske oplevelser, og Hindsgavl Slot huser også selv Den Hvide Dame, som tilbyder madoplevelser efter årstiden.

Et slag med historiens vinger

Som et mere markant og voldsomt indblik i historiens mange facetter, rummer Fyn også større attraktioner for hele familien. På Egeskov Slot finder du det hele. Riddere i rustninger, moderne sportsvogne, aktiviteter i trækronerne, en have i verdensklasse og et kampfly på en markedsplads. Egeskov slot er en kæmpe oplevelse for hele familien – og det er faktisk i international klasse. Sjældent har man set så mange muligheder samlet ét sted.

Tag på eventyr på øerne

Det fynske øhav rummer mange muligheder, og hverken lokale eller nationale turister giver øerne i særligt det sydfynske øhav den opmærksomhed, de fortjener. Langeland, Ærø og Tåsinge, som er de større øer byder hver i sær på særlige perler. Men mulighederne er også mange på Strynø, Drejø, Avernakø og særligt Thurø er en mikroskopisk og ofte glemt perle. Små færger kan tage dig fra sted til sted og der er et helt uudforsket eventyr i både den kulturelle og kulinariske sfære. For familien er Langelandsfortet en lærerig oplevelse omkring den kolde krig, mens de lokale spisesteder på de mindre øer, giver smagsoplevelser, du ikke finder andre steder.

Fyn er et eventyr på mange fronter – det handler blot om at blive en del af det.

 

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *