Bestil sommerferien i god tid og spar penge

Det danske sommervejr er ofte ikke til at regne med, og det betyder, at priserne på rejser i juni, juli og august stiger år for år. Udbud følger som bekendt efterspørgsel. Vil du være sikret en rejse til en fair pris, har du dermed to muligheder:

  • Bestil i rigtig god tur og få rabat.
  • Vent til sidste øjeblik og håb på en billig afbudsrejse.

De fleste mennesker skal vælge deres ferieuger allerede i foråret og har derfor begrænset muligheder for en afbudsrejse. Er du én af dem, eller har du børn, er det en rigtig god idé at få styr på destinationen og detaljerne, så I kan glæde jer og slappe af omkring ferien.

Hvor går sommerferien hen?
Det første, du skal beslutte, er, hvor I skal på sommerferie. Har I børn, er det rarest, hvis I selv skal stå for så lidt som muligt, så I som forældre også kan holde lidt fri. Vælg et hotel med gode børnefaciliteter, daglig underholdning og gode opsynsmuligheder. Skal det være rigtig afslappende, så vælg et all-inclusive hotel. På den måde behøver I ikke stresse over måltiderne, og I har et overblik over den samlede udgift hjemmefra.

Se de mange børnevenlige hoteller på Tenerife.

Derfor skal du rejse til Tenerife
Er du til sol, sommer og strand, har de Kanariske Øer rigtig meget at byde på. Her får du det hele: Du er sikret det gode vejr, og der er hoteller og restauranter til enhver pengepung. Og så er den spanske mad helt fantastisk. På natursiden er der også noget for enhver smag; syd byder på golde lavaområder, og nord er grønt og frodigt. Og så er der selvfølgelig de mange hvide strande med krystalblåt havvand.

Gode oplevelser på Tenerife
Tenerife er fantastisk. Intet mindre. Her får du en liste over nogle af de ting, du bør opleve, hvis du beslutter at rejse til øen:

  • La Orotava-dalen: Dalen er en utrolig smuk og frodig oplevelse, der strækker sig fra et vulkankrater i 2000 meters højde ned til havet.
  • Loro Parque: Dyreparken, der især er kendt for sine mange papegøjer, er en stor oplevelse for børn i familien. Papegøjerne tæller samlet set over 1300, og derudover er der 300 andre dyrearter i parken, herunder spækhuggere og hvide tigre.
  • Parque Nacional de las Cañadas del Teide: Nationalparken, der især er kendt for vulkanen Pico del Teide, der kan ses fra hele øen, er en smuk og særpræget oplevelse, der bl.a. har lagt landskab til ”Abernes Planet” og ”Star Wars”.

Få en masse gode tips til din sommerferie her.

 

Er du dækket på rejsen?

Måske tænker du, at hvis du klikker ”ja” til rejseselskabets dyre rejseforsikring, er du godt dækket ind, når du rejser ud i verden eller tager på ferie. Men har du egentlig læst betingelserne? Ofte dækker forsikringen kun delvist, f.eks. hvis din kuffert bliver væk på flyveturen. Vil du være ordentligt dækket ind, skal du købe en rejseforsikring særskilt hos et forsikringsselskab.

Europa eller hele verden?
Betingelserne hos de forskellige forsikringsselskaber varierer lidt, men hos nogle selskaber er der forskel på, om du kun skal rejse i Europa, eller om du skal rejse i resten verden. Det er derfor vigtigt at tjekke op på din rejseforsikring, hvis du skal ud af Europa. Det er ærgerligt at få stjålet en taske i Thailand og efterfølgende opdage, at forsikringen ingenting dækker, fordi du kun har en Europa-forsikring.

Køb en rejseforsikring der gælder i hele verden.

Rejseforsikringen kan være inkluderet i indboforsikringen
Hos en række forsikringsselskaber har man valgt automatisk at inkludere rejseforsikringen i indboforsikringen, hvilket er rigtig smart. Det betyder, at dit indbo er dækket – også på ferien. Er I flere i familien, der rejser flere gange årligt, vil indboforsikringen hurtigt have tjent sig ind, hvis du vælger en indboforsikring, der inkluderer rejseforsikring.

Dækker forsikringen ved afbestilling?
Når du køber en rejseforsikring, skal du være opmærksom på betingelserne. De kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, og ofte har de særskilte selskaber forskellige pakker at vælge imellem afhængigt af, hvor godt du vil være dækket.

Det kan være en rigtig god idé at vælge en rejseforsikring, hvor det er muligt at tilvælge eller tilkøbe en afbestillingsforsikring. Det kan blive en meget dyr fornøjelse at blive syg eller komme til skade op til en ferie, hvis forsikringen ikke dækker, og du dermed ikke kan få refunderet beløbet. Det kan betyde en rejse, der går til spilde, og at der ikke er penge til en ny, når du er på toppen igen.

Hvor går turen hen?
Når rejseforsikringen er på plads, er det bare om at få booket den næste rejse. Skal det være en charterrejse til de Kanariske Øer? En vandretur i Alperne? Eller måske backpacking i Australien? Mulighederne er mange, og det afhænger helt af præferencer, økonomi, og hvem I skal afsted.

Husk altid at medbringe policenummer, telefonnummer til forsikringsselskabet og det blå sygesikringskort på din rejse.

Du kan få inspiration til dit næste rejseeventyr her.

 

 

Derfor er en cykelferie noget for dig

En cykelferie er en fantastisk måde at holde en aktiv ferie på. Cykelferien kan tilpasses til enhver familie. Du bestemmer selv, hvor langt du vil cykle og i hvilket terræn. Du kan f.eks. holde cykelferie i Danmark, Norge, Holland eller Tyskland. Du kan cykle stort set alle steder, så det er bare med at finde en god destination. Hvis du ønsker en god ”begynder-cykelferie”, kan du cykle til Bornholm. Du kan tage færgen og derefter cykle rundt på den dejlige danske ø.

Du kan også tage på en længere cykelferie. I Holland er der mange som cykler, og de har derfor utrolig lækre cykelstier.

Cykelguides til enhver – nybegynder såvel som den trænede cyklist

Når du skal afsted på cykelferie kan det være en god idé at finde en cykelguide. Du kan finde cykelguides forskellige steder på nettet. Der findes mange cykelguides til forskellige cyklister. Du kan sagtens finde en nem og overkommelig guide, hvis du er nybegynder. Er du derimod trænet cyklist, findes der også guides til lidt mere udfordrende cykelferier.

Til den lidt nørdede cyklist

Hvis du er en lidt nørdet cyklist, så vil du med garanti synes om de mange gadgets, der findes. Når du skal på cykelferie eller bare ud og cykle en god lang tur, skal udstyret være i orden. Der findes både speciallavet cykeltøj til varme dage og til kolde dage. Der findes også specielle cykelhjelme, cykellygter, cykelsadler, cykelsko og cykelhandsker. Ud over specielt udstyr til dig selv, så kan du også gøre cyklen ekstra smart. Der findes utrolig meget specialudstyr til cykler. Du kan for eksempel købe specielle dæk, der passer perfekt til terrænet. Cykelstyr og cykelsaddel kommer også i utallige variationer. Du skal bare finde den, der passer helt perfekt til dig, din krop og din tur.

Ting du skal huske når du skal på cykelferie

Når du skal afsted på cykelferie, er der ting, som du ikke må glemme. Først og fremmest skal du være forberedt, hvis uheldet er ude. Du skal huske de nødvendige ting, som du skal bruge til at lappe din cykel, hvis du skulle punktere. Der er ikke noget værre end at punktere og ikke have muligheden for at lappe cyklen.

En cykelhjelm og cykellygter er også vigtige at have med på cykelferien. Da du kan risikere, at cykellygterne løber tør for strøm, er ekstra batterier også en god ting at medbringe på cykelferien.

Klæd dig efter vejret

Når du står og skal pakke tasken til cykelferien er det en god idé at tjekke vejrudsigten. Hvis det ser ud til at blive regnvejr, er det smart at medbringe regntøj. Hvis solen derimod vil skinne hver dag, er det en god idé at medbringe tøj, der ikke bliver for varmt, men samtidig skåner dig for solen. Selvom du umiddelbart ikke tænker over det, så bliver du udsat for en del sol, når du cykler rundt på landevejen hver dag – også i overskyet vejr. Det er derfor vigtigt at bruge solcreme og skærme kroppen for den hårde middagssol.

Læs flere cykeltips på https://www.motionscykling.dk/.

Det skal du have i kufferten som digital nomade

Ønsker du at rejse ud og opleve verden som digital nomade? Så er der nogle ting du bør overveje og nogle ting som du er nødt til at have med, hvis du skal være sikker på at komme sikkert frem og tilbage. Først må vi hellere få helt styr på hvad der menes, når man bruger udtrykket digital nomade. I dag ændrer arbejdsmarkedet sig markant på grund af internettet, mange har ikke samme behov for at møde op på en arbejdsplads, for at kunne udføre deres arbejde. Mange kan faktisk ordne det direkte fra deres computer. Oftest vil det være noget som iværksættere eller selvstændige, som arbejder med det digitale og web, som har denne mulighed. Det går ud på at mange som arbejder på kontor herhjemme, bliver trætte af det kolde og mørke Danmark og derfor vælger at arbejde i et varmere land længere sydpå. På denne måde kan man kombinere arbejde og fornøjelse uden at gå på kompromis med sit arbejde. Det smarte ved at arbejde med noget som foreligger online, er jo at du ikke behøver at sidde på et dansk kontor, du kan praktisktalt arbejde fra hvor som helst i verden. Dette er en trend og en tendens som bliver større og større, hvor hvert år som går og det er da heller ikke svært at se appellen ved at være en digital nomade.

Når det er sagt, så er der nogle ting, som du gør klogt i at overveje. Det er vigtigt at du har alle de kontorartikler, som du skal bruge når du kommer frem. Ofte vil man glemme simple ting som man tager forgivet herhjemme, men det er ikke nødvendigvis nemt at få de samme ting på fx. Bali. Derfor er det vigtigt at man hjemmefra overvejer hvilke kontorartikler man skal bruge og at man enten tjekker landets marked eller tager tingene med hjemmefra – eksempelvis handlet hus JustMore. Derudover er det vigtigt at man har styr på sine personlige dokumenter, som fx. pas og valuta. Det kan varmt anbefales at man tager så mange dokumenter som overhovedet muligt og flytter til skyen – så du nemt og bekvemt kan åbne og lukke dine dokumenter og filer, som du ønsker det. Flybilletter og meget mere kan gemmes online i selskabets app og jo mindre papir, som du rent fysisk skal holde øje med, jo bedre.

Hvilket arbejde kan jeg lave som digital nomade

De mest populære ting at arbejde med som digital nomade, er iværksætteri, tekstforfatter, affiliate eller konsulentarbejde. Det anbefales herfra allerede at have sparet en reserve op inden man tager afsted, så man altid kan hive lidt ekstra op af hatten – såfremt at det går mindre godt en periode. Det er altid godt at være forberedt på at uheld sker og at ting kan gå i stykker.

Før i tiden har sådan noget med at rejse sydpå for at arbejde, været noget man har forbundet med at skulle lave telemarketing for et eller andet shady firma, men i dag forbindes det oftere med at tage ned som digital nomade. Som digital nomade kan du udføre præcist de samme ting, som man kan på computeren herhjemme og selvom internettet er dårligere nogle steder, så kan du få hjælp til at finde de gode steder med god forbindelse. Skal du være til stede med nogle kollegaer eller forretningsforbindelser, så kan du altid bruge Skype eller Google Hangouts til at hurtigt og nemt være til stede, med både lyd og video. Det er faktisk nemmere end man skulle tro og næsten ligeså effektivt som at være der selv.

Hold varmen i den kolde vinter

Vinterperioden kan være en meget kold periode. Dagene bliver mørkere og temperaturerne falder og falder. Når vejret bliver koldt, får vi lyst til at blive indendørs og ligge under den varme dyne til en god film og en kop varm kaffe eller te. Men selvom det frister at blive indendørs, kan en tur ud i vinterkulden være en sand fornøjelse, hvis man har den rigtige påklædning på. Hvis du vil være sikker på at kunne holde varmen hele vinteren igennem, er det vigtigt at investere i en god vinterjakke, som kan bruges i mange forskellige vintervejrforhold. Hvis du investerer i en god vinterjakke, kan den holde dig varm i mange vintre.

Vindtæt og vandafvisende

En god måde at sikre kroppens varme på, er ved at købe en vindtæt og vandafvisende jakke. Ofte er det ikke selve temperaturen, der gør det koldt at være udenfor. Ofte, og særligt i det dansker vintervejr, er det vinden, der gør dig kold. Ved at investere i en vindtæt jakke, kan du undgå den bidende kulde på overkroppen. En vandafvisende jakke kan hjælpe dig til at være forberedt på al slags vejr. Den danske vinter er meget omskiftelig, så selvom vejret er flot og klart, ved du aldrig, hvornår en regnbyge rammer. Hvis din jakke først er blevet gennemblødt, kan det være rigtig svært at holde varmen efterfølgende. Hvis du derimod har en jakke, som både er vindtæt og vandafvisende, er du næsten garanteret en tør og varm krop, mens du opholder dig udendørs.

Hold varmen med dun

En dunjakke er ideel til mange forskellige temperaturer. En dunjakke vejer minimalt og fylder ikke noget særligt. Dun kan sikre dig varmen, samtidig med at det er et åndbart materiale. Hvis du passer godt på din dunjakke, kan den holde i rigtig mange år. En dunjakke kan være ideel at have med på diverse udflugter, da den, som nævnt, holder dig varm, og så fylder den ikke ret meget, når du pakker den ned – hvis den altså skulle blive for varm at have på. Den eneste ulempe ved dun er, at de ikke er glade for vand. Som et alternativ til dunjakken, kan du få jakker med imprægnerede dun, som er mere vandresistente. Hvis du ikke ønsker en jakke med ægte dun, kan du også vælge en jakke lavet af fiber. Mange jakker i fibermaterialer er kvalitetsmæssigt tæt på mellemgode dunkvaliteter, og så vil prisen desuden være lavere end på en jakke med ægte dun.

Tips til rejsen med en lille baby

Når man er blevet forældre, er der mange ting, der ændrer sig. Det bliver aldrig helt det samme, som det var før, og det er der naturligvis både fordele og ulemper ved. Nogle af de ting der ændrer sig gevaldigt, når man bliver forældre, er den måde man rejser på. Måske har I som par været vant til at tage af sted med en backpack på ryggen og kun have udrejseflybilletten. Det kan være svært at gennemføre, når familien er blevet forøget. Derfor får du her et par tips til at rejse med din baby.

Medbring selv de vigtigste ting

Afhængig af hvor I verden I rejser hen, er der nogle ting, I med fordel kan medbringe hjemmefra. Det gælder for eksempel medicin, som I kan få brug for, hvis uheldet er ude. Nogle gange kan det være svært at skaffe den medicin, man kender hjemmefra, når man er ude og rejse. Derfor kan du med fordel tage velkendte medikamenter med hjemmefra. Derudover er det også en fordel, at du medbringer badebleer som disse hjemmefra. Det er et krav de fleste steder, at din baby har badeble på, når han eller hun færdes i poolområdet. Det er enormt ærgerligt, at I skal til at bruge tid på at finde en butik, der forhandler det, når I først er fremme ved destinationen og mest af alt har lyst til at hoppe i vandet.

Overvej destinationen

Når I rejser med en lille baby, kan I med fordel gøre jer nogle tanker omkring, hvor destinationen skal gå hen. Det er selvfølgelig vigtigt, at I tænker over, hvor langt I har lyst til at flyve, om der er risiko for børnesygdomme, og hvordan vejret er. Som udgangspunkt er det ikke noget problem at rejse til et varmt land, men I skal sørge for, at det er muligt at finde skygge.

Tag det stille og roligt

Det sidste råd lyder på, at I skal tage det stille og roligt. Der er altid mange, der kan fortælle historier om, hvor forfærdeligt det var at rejse med en lille baby, og det er sjældent de gode historier, man hører. Det skal I ikke lade jer slå ud af, for der er selvfølgelig flere årsager til dette. For det første kan det skyldes, at babyen har problemer med maven eller ørerne, som er meget normalt for de små. Men det kan altså også skyldes, at det ikke er alle forældre, der selv har været vant til at rejse meget rundt i verden, og erfaringen er derfor ikke så stor.

Personliggør din stil

I dagens Danmark er det vigtigt at stå ud i mængden. I forlængelse med at vi som mennesker går mere og mere op i at brande os selv, er der mange ting som du kan gøre for at personliggøre dit look. Det at skille sig ud, er noget som mange mennesker rigtigt godt kan lide og vi ser det specielt efter boomet på de sociale medier. Du kan personliggøre din stil på mange forskellige måder, som ved eksempelvis at lade dit ydre tale for sig selv med anderledes eller personliggjort tøj, eller ved at ændre din frisure eller hårfarve til noget som er lige dig. Der er ingen grænser for hvad man kan og ikke kan, så længe du føler dig godt tilpas. Her vil du få et par gode bud på, hvad du kan gøre for at komme i gang med at skille dig lidt mere ud.

Lav dine egne t-shirt designs

En af disse måder er fx. ved at lave sine egne t-shirts. Har du nogle goder idéer til tryk på t-shirts og har du mod på at realisere dem, så er dette den perfekte løsning på at skille sig ud. Gør du det så godt at folk bemærker dit design, så kan du sågar ende med at gøre en karriere i det. Der findes forskellige virksomheder, som kan hjælpe dig med at få trykt dine egne designs på t-shirts.

Dette kan du eksempelvis gøre ved hjælp af www.teeshoppen.dk, som har lavet et ”online studio”, hvor du kan lave dit eget design på en t-shit, hoodie eller polo. Deres system er meget brugervenligt og enhver kan igennem Teeshoppen skabe deres egne designs. Du kan både bruge denne webshop til at lave logo tøj til dit firma eller du kan trykke dine egne tegninger eller designs, og på denne måde skabe tøj til dig selv.

Dette er dog ikke det eneste som Teeshoppen begår sig i, du kan nemlig finde et stort udvalg af tøj til både mænd og kvinder. En af deres mest populære produkter er fx. et pakketilbud, hvor du kan købe fx. sko og t-shirts sammen til en god pris.

Farv dit hår

En anden nem måde at skille sig ud på, kan være at farve sit hår i en speciel farve. Ansigtet og håret er noget af det første, som man ligger mærke til, når man møder et nyt menneske. Så ved at vælge en meget fremstående farve, så kan du sikre dig selv at du står ud i mængden. Det er fx. blevet meget populært at farve sit hår skrigende pink eller neon grønt. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvilken farve som passer bedst og for mange mennesker er det mest de klassiske hårfarver, som rød, brun, blond og sort, som passer bedst. Det er til dels afhængigt af hvordan du klæder dig, hvis du er vant til at klæde dig i pang farver, så kan du også sagtens slippe afsted med at farve dit hår i en sådan farve. Du kan finde hårfarver her

I dag ser vi også en trend med folk som midlertidigt farver deres skæg eller øjenbryn i specielle farver, det er ikke for alle – men det er en sjov måde at skille sig ud til en fest eller til et andet arrangement.

 

Den lille families første ferie

Er du helt klar til at tage på den første ferie med din lille, ny familie? Det er ofte en meget stor oplevelse, når man første gang skal afsted, efter man er blevet mere end to. Det er dog også noget, som skal planlægges ganske grundigt i forvejen, og det er noget, vi kigger lidt nærmere på i denne artikel.

Som nybagt familie er den første rigtige ferie altid noget ganske særligt. Det er ofte om sommeren, at der bliver tid til at tage af sted, og det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvordan en sådan ferie skal løbe af staben. Rigtig mange vælger at tage af sted, selvom de måske ikke er helt forberedte, og selvom det hele nok skal gå, så er det altså rarere at have tænkt de forskellige scenarier igennem på forhånd.

Det kan eksempelvis handle om, om man har købt de rigtige ting, om man har skabt muligheden for selv at slappe lidt af undervejs og lignende overvejelser, som nedenstående kigger nærmere på.

Gør det nemt

Det er ofte en meget stor fordel, hvis man formår at gøre det nemt, når man skal på den første ferie. Det betyder lidt simpelt sagt, at man altid vil have nogle udfordringer på familieferie, så derfor skal man sørge for at minimere dem mest muligt, hvis man kan. Det betyder eksempelvis, at man vælger det nemmeste udstyr at pakke sammen, at man undgår besværlige ruter på vejen eller undervejs på ferien og den slags.

Derudover kan man også tænke over, hvilken ferieform der er bedst. All-inclusive er en sikker vinder, for der slipper man for selv at lave mad og bekymre sig om den slags, og det er samtidig ganske billigt. Du finder all-inclusive rejser her.

Hav styr på alt til barnet

Det er selvfølgelig vigtigt, at du har styr på alt til barnet, før du tager afsted. Har du bleer til hele turen, skal der købes en lille børnekuffert, og hvad med udstyr når I skal på tur? Der findes rigtig mange ting, som er relevante at købe ind, når man skal på ferie og have sit barn med, og derfor er det vigtigt at planlægge på forhånd. Det giver jer den bedst mulige ferie, hvis I har tjek på den slags. Se en masse om den slags på www.luksusbaby.dk.

Vælg en klassiker

På den første familieferie er det oplagt at vælge en klassiker som destination. På den måde er man sikker på, at tingene spiller, at der sikkert er en masse andre danskere, og at stedet er gearet til turister. Det kan være forskellige steder i Italien, Spanien, Frankrig eller Kroatien, men det kan også sagtens være i de nordiske lande, hvor der er nogle dejlige steder at have sommerferie.

Du kan desuden kigge efter steder, hvor børnefamilier typisk tager hen, for det er en oplagt mulighed for at møde ligesindede og hygge sig med dem. Du kan måske samtidig møde nye venner, som du vil sætte pris på senere hen.

udiverden

Tag på opdagelse i verden – og lad casinospil underholde dig i rejsetiden

Hvis du altid har drømt om, at tage på opdagelse i verden i form af en længere rundrejse, så skal du selvfølgelig være opmærksom på, at det betyder en stor mængde rejsetid. Hvis du ved, du kommer til at rejse meget rundt og derfor også kommer til at tilbringe rigtig meget tid i diverse former for transportmidler. Der findes heldigvis rigtig mange måder hvorpå du kan holde dig selv beskæftiget og underholdt, når du sidder i flyet, er med bussen eller lignende.

Hvis du har muligheden for at trække et godt stykke tid ud af din kalender og hvis du har de økonomiske midler til rådighed, så har du rigtig gode forudsætninger for at tage på en rejse og en oplevelse for livet. Derfor bør du bestemt også vælge at udnytte, at du har muligheden for at tage på en rejse for livet, hvor du kommer til at opleve en masse. Det er – med garanti – noget, du vil fortryde, at du ikke har gjort senere i livet, hvis ikke du udnytter muligheden.

Der findes mange typer af underholdning til den lange rejse

Har du f.eks. altid drømt om, at tage på rundrejse i USA eller Asien, så er det noget, der vil byde på en lang rejsetid. Det betyder selvfølgelig også, at det er en nødvendighed, at du sørger for at finde enten én eller flere gode former for underholdning, som du kan medbringe, når du rejser. Heldigvis forholder det sig således, at der findes rigtig mange spændende former for underholdning, som du nemt kan medbringe, uanset hvordan og hvor lang tid, du skal rejse.

Langt de fleste vælger dog at tænke i mere traditionelle baner, hvilket bl.a. betyder, at de vælger at underholde sig med en form for film, TV-serie eller lignende. Andre vælger at medbringe læsestof i lange baner, hvad enten det er i form af bøger i fysisk form eller en e-bogslæser. Det skal dog understreges, at der faktisk også findes et væld af andre former for underholdning, som særligt er ideelle til længere rejser, som derfor også byder på en rigtig lang rejsetid.

Har du overvejet at spille casinospil på farten?

Du bør tage op til overvejelse, at medbringe en eller flere enheder, der giver dig mulighed for at spille casinospil på farten. Der er mange danskere, der er oprettet hos et online casino, men det er langt fra alle, der tænker på, at det kan fungere som underholdning for dig, når du skal rejse i lang tid. Det kræver selvfølgelig at du har adgang til enten WiFi eller 4G, mens du rejser rundt.

Er det noget, du har overvejet, men som du endnu ikke har gjort alvor af, så skal du selvfølgelig oprette dig hos et passende online casino. I en sådan sammenhæng er det en oplagt idé at vælge en aktør, der kan bryste sig af en velfungerende mobilløsning – det er blandt andet noget, du kan finde hos online-casinoet Karamba, der har et stort udvalg af spillemaskiner og –automater, der fungerer godt på desktop og mobile enheder.

Sådan får du råd til rejsen, selvom du er studerende

Studie og rejser er ikke umiddelbart noget, der hænger sammen. Men faktisk er det muligt at tage på en anstændig rejse, selvom du udelukkende har dit studiebudget. I dette indlæg får du et par gode råd til, hvordan du får råd til at komme ud at rejse, imens du er studerende. Også selvom en fadøl for meget i byen plejer at betyde, at du skal leve på havregrød resten af måneden.

Du behøver på ingen måde at have rige forældre, en stor børneopsparing eller rige personer i din nærmeste omgangskreds. Det hele handler om at prioritere, og hvis du gerne vil have råd til en rejse, handler det blot om, at du skal vælge at spare nogle andre steder, så du får råd til drømmerejsen.

Gør rejsen til en prioritet

Du får ikke råd til at rejse, medmindre du bevidst går efter at gøre det til en prioritering. Måske er der ikke det store økonomiske råderum, hvis du er studerende. Måske er du lige flyttet, og derfor har du været nødt til at acceptere det første og bedste tilbud på en lejlighed du har fået, hvorfor du betaler 4500 kr. om måneden for din studielejlighed. Det er ikke et gavnligt budget, hvis du gerne vil spare sammen.

Er du typen, der bare vil spare sammen til eksempelvis en iPhone, er det måske heller ikke muligt at komme ud at rejse. Ej heller, hvis du bare skal i byen hver weekend for at opretholde dine sociale relationer. Det koster mange penge, og det er fair nok – men det betyder, at du prioriterer forkert, hvis du gerne vil ud at rejse i hvert fald. Her er løsningen udelukkende at tage et lån, hvis du vil ud at rejse – ikke noget vi lige frem anbefaler, at du gør.

Sådan sparer du op til rejsen

Hvis du har en billig lejlighed, er det slet ikke umuligt at spare op til at komme ud at rejse, imens du er studerende. Hvis du gerne vil ud at rejse, kan det blandt andet anbefales, at du:

  • Laver et budget, som du holder dig til. Læg til side til studiebøger, gaver, tandlæge og så videre.
  • Du bliver nødt til at udarbejde en ugentlig madplan, hvis du vil have det til at køre rundt. Du bør desuden handle ind til en uge ad gangen.
  • Skaf et studiejob, som du har tid til at varetage ved siden af dine studier.
  • Sæt dig et mål for, hvad du vil spare op – så bliver det lettere rent faktisk at gøre det.
  • Sælg de ting, du ikke har brug for længere eller bare ikke får brugt.
  • Led efter billige afbudsrejser, hvis du gerne vil afsted så hurtigt som overhovedet muligt.