Pas på dine fødder på rejsen

De fleste danskere bruger meget tid til fods, når de rejser. Medmindre du skal på en all inclusive-tur til det nærmeste hotel med pool, er der derfor en god chance for, at du har planlagt en gåtur eller to. Vi danskere kan nemlig godt lide at opleve nye steder til fods, og vi er ikke lige så bange for motion som mange andre nationer.

Desværre er ferie ofte kombineret med flotte sommersko, som ikke er særligt praktiske at gå i. Derfor ender mange ferier i et smertehelvede af vabler og ligtorne, som sætter en stopper for oplevelserne. Heldigvis kan du med få remedier råde bod på skaderne, hvis du er forberedt hjemmefra. Alle produkterne nævnt i denne artikel kan købes ved Scholl, som har et bredt udvalg af produkter til fødderne. Der finder du alt, hvad du kan få brug for undervejs.

Plaster til vabler og ligtorne

Et absolut must, som du altid skal have med i kufferten, er vabelplaster. Vabler kan opstå, når du mindst venter det. Det sker ofte, hvis du går i nogle sko, du ikke er vant til at gå i, men det kan ske med alle sko – især hvis du er i et nyt klima. Når vablen først er opstået, kan du ikke gøre meget for at komme af med den. Den skal have ro i et par dage, før du er på den sikre side, og det kan ødelægge ferien.

Det kan også være en god idé at pakke ligtorneplaster sammen med vabelplasteret. Ligtorne opstår som regel over længere tid, men hvis uheldet først er ude, kan det være meget smertefuldt. Du kan blandt andet købe ligtorneplaster og et meget effektivt behandlingskit fra Scholl.

Pleje til hård hud

Scholl sælger også en hel del produkter, som hjælper dig af med hård hud på fødderne. Hård hud er helt naturligt, men hvis det tager overhånd, kan det mærkes på længere gåture.

Det bedste middel for at undgå hård hud, er at bruge gode sko i den rigtige størrelse. Ligesom med vabler og ligtorne, er hård hud nemlig ofte et resultat af for små sko. Derfor er det vigtigt, at du mærker rigtig godt efter, før du køber et par sko. Nogle gange skal skoene gås en lille smule til i formen, men de skal aldrig være ubehagelige at have på, når du køber dem.

Du kan dog godt udvikle hård hud, selvom du bruger de rigtige sko. Her kan en god fil og en fed creme ofte hjælpe på sagerne. Begge dele kan du blandt andet finde ved Scholl.

Rejsestrømper

Et sidste tip til at holde dine fødder friske på ferien, er at bruge rejsestrømper. Hvis du sidder ned i mange timer, for eksempel på et fly eller i en bus, kan der opstå hævelser og små blodpropper i dine ben og fødder, som kan være smertefulde i dagene efter. En god rejsestrømpe øger blodgennemstrømningen, så dine ben og fødder forbliver sunde og gode.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *