Rejs let og primitivt

Backpacking og vandreture var førhen uhyre populære ferieformer. I dag er mange af os er blevet lidt for magelige til den slags, og foretrækker bløde hotelsenge og kulinariske måltider i restauranten. Det er egentlig lidt en skam, for der er masser af natur og spændende oplevelser, som ganske enkelt går vores næse forbi. Læs med, hvis du har lyst til lidt inspiration til den mere primitive ferie.

Rejs let og oplev mere

Uanset om du beslutter dig for at udforske bakkerne herhjemme i Danmark eller spændende naturområder i andre lande, får du mest ud af oplevelsen, hvis du rejser så let som muligt. Det gør dig mere mobil, og dermed får du set og oplevet mere. Her bliver du nødt til at se lidt stort på bekvemmeligheden, for den følger altså ikke med.

Basisoppakningen er en god sovepose og et lille telt, samt en trangia og lidt madvarer, der hverken fylder eller vejer alt for meget. Det vigtigste er måske næsten en solid rygsæk og/eller taske til at opbevare tingene i. Gå efter gode mærkevarer som for eksempel Haglöf, Fjäldräven eller The North Face, hvis du vil være sikker på, at tasken er solid og holder til strabadserne. Alt nødvendigt udstyr kan du typisk finde i outdoorforretninger eller andre, som har specialiseret sig i tøj og tilbehør til det aktive liv. Besøg for eksempel Eventyrsport, som har butikker i flere større byer. Se mere her på deres hjemmeside, hvor du får et godt overblik over sortimentet. Her kan du i øvrigt også både bestille tasker og udstyr direkte pr. postordre, hvis du foretrækker det.

Bivuak, hvis det skal være hardcore

Hvis du lægger din aktive ferie i sommerhalvåret i Danmark eller under varmere himmestrøg, kan du sagtens undvære teltet, hvis du vil endnu tættere på naturen. Alternativet kan for eksempel være en bivuak, som du selv bygger på stedet af forhåndenværende materialer. Der er tale om et lille trekantet skjul, der egentlig bare skal give plads for soveposen og holde dig tør og varm. Skal I sove flere sammen kan den bygges større, og så kaldes den en gapahuk.

Der er en helt særlig tilfredsstillelse ved det primitive liv, men det er selvfølgelig ikke for alle. Om det er for dig må næsten komme an på en prøve, hvis du er i tvivl. Start ud med at teste herhjemme i Danmark en varm sommeraften eller to, så du ved lidt om, hvad du går ind til.

I sovepose under åben himmel

Skal det være ultimativt, kan du også overnatte i soveposen under åben himmel. Der findes særlige overtræk, som i princippet minder lidt om en bivuak, men smyger sig ret tæt om soveposen. Gør man det rigtigt, kan man ligge både tørt og varmt, selv om regnen siler ned. Her begynder udstyret dog at blive lidt dyrere, og det er nok heller ikke her, du skal starte, hvis du er usikker på, om det frie ferieliv er noget for dig.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Optionally add an image (JPEG only)