Ryg mindre og rejs mere

Måske går du og drømmer om at rejse en tur ud i den store verden og opleve eksotiske og fremmedartede steder enten på egen hånd eller sammen med din partner eller en kammerat. Men du er også godt klar over, at det hurtigt kan blive dyrt, og du har svært ved at overskue, hvorvidt din økonomi kan klare sådan en tur.

Måske er du ved at undersøge, hvordan du kan spare penge i din dagligdag. Og hvis du er ryger, er det næsten sikkert, at du har overvejet et rygestop, da den økonomiske gevinst derved er meget stor.

Læs med her, hvor vi vil vise dig, hvordan du finder motivationen til at skære ned på de dyre og usunde cigaretter. På den måde får du et større økonomisk råderum, og så er rejsen ud i verden pludselig kommet tættere på.

Få styr på cigaretterne

En ryger står overfor mange udfordringer, når vedkommende ønsker at stoppe med at ryge eller blot skære ned på forbruget af cigaretter. Som ryger skal du nemlig forholde dig til to former for afhængighed. Både en fysisk og en psykisk afhængighed.

Den fysiske afhængighed kan afhjælpes ved kunstig tilførsel af nikotin enten i form af plaster, tyggegummi eller anden form for substitut. Langt sværere forholder det sig med den psykiske afhængighed, som er bygget op igennem et langt liv, hvor cigaretten på mange måder er blevet rygerens bedste ven.

På grund af disse mekanismer er det klart, at det kræver både planlægning og en vilje af stål at komme godt igennem et rygestop, så du til slut kan komme ud på den anden side og ikke længere være plaget af trangen til at ryge en cigaret.

E-cigaretten er det bedste alternativ

Hvis du ikke kan stoppe med at ryge, bør du se nærmere på en e-cigaret. Den vil give dig både en helbredsmæssig og en øjeblikkelig økonomisk gevinst, som du passende kan bruge på en rejse. På den måde belønner du dig selv, og du vil føle, at du får noget ud af at stoppe med at ryge almindelige cigaretter.

En e-cigaret er en elektronisk cigaret, som på en sundere måde efterligner en almindelig cigaret. Den består kort sagt af et batteri, en væsketank og en forstøver. Du fylder tanken med en velsmagende e-væske, som varmes op, når du suger på e-cigaretten og derfor danner damp, som du kan inhalere. E-væsken kan fås med nikotin i forskellige styrker, hvilket gør den meget anvendelig til et rygestop.

Den økonomiske gevinst

Rygere snakker almindeligvis om, at der er to incitamenter til at stoppe med at ryge. For det første er der det økonomiske aspekt. Hvis du ryger en pakke cigaretter om dagen vil du typisk spare omtrent 1.200 kroner om måneden. For disse penge kan du let købe en e-cigaret og stadig have mange penge til overs, som du så passende kan spare op og bruge, når du skal ud at rejse.

Den helbredsmæssige gevinst

Dernæst er der den helbredsmæssige gevinst. Det er meget skadeligt at ryge almindelige cigaretter, og du udsætter dig selv for en del unødige risici, som du bør tage meget alvorligt. Med en e-cigaret nedsætter du indtagelsen af skadelige stoffer betragteligt, og du vil med det samme begynde at få det bedre. For at nævne nogle få af de gevinster, du vil få, når du påbegynder et rygestop, vil din tobakshoste mindskes, dit tøj dufte bedre og din hud få en anden glød

Husk e-cigaretten på rejsen

Når det lykkes dig at stoppe med at ryge cigaretter, gælder det om at holde fast i beslutningen. Derfor skal du sørge for at huske din e-cigaret – også når du begiver dig ud på rejser. Hvis du skal et sted hen, hvor du ved, at det kan være svært at have daglig adgang til strøm, skal du sørge for at have et ekstra batteri med til din e-cigaret. På den måde er du sikker på hele tiden at kunne bruge din e-cigaret, og du forfalder ikke til at købe en pakke almindelige cigaretter i stedet.

Vi ønsker dig en god og røgfri tur ud i verden!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *