Sådan får du den bedste rejseforsikring

Det kan være en jungle at navigere rundt i rejseforsikringer. Man skal blandt andet bestemme sig for om man vil have helårsdækning eller blot dækning for en enkelt rejse. Prisen er selvfølgelig også vigtig, da en for dyr rejseforsikring kan tage en ordentlig bid ud af budgettet for ferien. Netop derfor er Udiverden gået sammen med Samlino.dk om at give dig 5 gode råd til, hvordan du får den bedste rejseforsikring.

1. Hvor dækker din forsikring?

Der er stor forskel på, hvor en rejseforsikring dækker. Visse selskaber dækker maksimalt op til 60 dage inden for Europa, og kortere tid uden for Europa. Så hvis du skal en tur på den anden side af Atlanten, er det uhyre vigtigt, at du undersøger netop, hvad din rejseforsikring dækker. Læs derfor din police efter en ekstra gang, så du ikke får en ubehagelig oplevelse og en dyr regning. Hvis du endnu ikke har en rejseforsikring, er det ligeså vigtigt, at du vurderer om du skal bruge den udvidede beskyttelse uden for Europa, eller om du kan nøjes med at den udelukkende dækker i Europa. Der er ofte penge at spare, hvis du vælger den lille rejseforsikring.

2. Helårsdækning eller dækning for en enkelt rejse?

Rejser du meget, kan det være en fordel at tage en helårsdækning. Det kan for eksempelt være, hvis du rejser på sommerferie, skiferie og gerne også tager en forlænget weekendferie i påsken. Men rejser du maksimalt én eller to gange om året, kan det ikke svare sig, rent økonomisk, at vælge helårsdækning. Det er naturligvis billigere at købe én helårsdækning eller 3-4 dækninger af enkelte rejser.

3. Vurdér om dit nuværende forsikringsselskab er det rette

Det kan være du har bil- og indboforsikring ved det samme selskab, og så kan det være fristende at tage imod de 10-15% rabat i samlerabat. Men det er ikke altid det billigste. Det er derfor vigtigt at du undersøger markedet, og finder du et billigere selskab eller et selskab der tilbyder bedre dækning, kan du tage det tilbud med tilbage til dit eget forsikringsselskab og se om du kan presse prisen.

4. Hvor lang tid dækker forsikringen

Hvis du skal rejse i længere perioder, er det vigtigt at undersøge, hvor lang tid din forsikring helt præcist dækker. Hvis vi forestiller os, at du skal rejse i til USA i 3 måneder, så er det vigtigt, at du læser din police efter, eller undersøger en ekstra gang, hvor lang tid det selskab, du er ved at bestille forsikring hos, dækker. Mange steder er det maksimum 60 dage, hvilket jo ikke er nok til dine 3 måneder i USA. Dette leder tilbage til punkt 2.

5. Undersøg alle variabler

Undersøg alt hvad der undersøges kan. Skal du rejse et sted hen hvor udenrigsministeriet fraråder rejser? Der kan være en risiko for at dit forsikringsselskab ikke dækker evt. skader der.. Tag en snak med din forsikringsrådgiver og hør, hvad de mener om rejsen. Det kan hjælpe dig til at være sikker på, at du er dækket på alle fronter, inden du rejser.

Selvom du får den allerbedste rejseforsikring, er du stadig ikke 100% dækket for alt. Hvad hvis flyselskabet går konkurs? Du kan derfor med fordel tage et kig på denne infografik fra Samlino.dks blog.

Hav en god rejse!

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *