Tag ferien med hjem

Når sommerferien nærmer sig, glæder mange danskere sig til at tage sydpå for at nyde de dejlige strande, det lune vand, den fremmede kultur og ikke mindst det varme vejr. Når du bestiller en rejse ved et rejsebureau eller selv leder efter et sted at bo, skal du foretage mange valg både med hensyn til destination og bolig. Mange danskere ender med at bo i en ferielejlighed, hvor der både er et soveværelse, et lille køkken og måske en altan.

Netop altanen har vist sig at være en kærkommen adspredelse, da den giver dig mulighed for at kunne sidde udenfor om aftenen og nyde solens sidste stråler over et glas køligt hvidvin. Her kan hele familien i fred og ro slappe af ovenpå en dag fyldt med aktiviteter og nye indtryk. Måske spiller I et spil eller sidder blot og nyder stilheden.

Sommer og sol

Det kræver stor energi at få et familieliv til at hænge sammen. Typisk går begge forældre på arbejde, og hvis I har et par børn, skal der også investeres tid og kræfter i deres velbefindende. Derfor er det også en god idé, at hele familien sammen rejser væk på ferie, hvis økonomien tillader det. Sommer og sol kan lade batterierne op igen, og når I kommer hjem, er I igen rustet til en stresset hverdag.

Altanen – et alternativ til baggården

Måske har I ikke tænkt over det, men I kan faktisk tage en del af ferien med hjem. Alle disse aftener, I tilbragte på altanen på jeres ferie, og som nu er en del af jeres gode minder, kan sagtens blive en del af jeres hverdag, selvom I bor midt inde i en stor by.

Måske er I vant til at gå ned i gården, hvis I skal have lidt frisk luft eller begive jer ud i byen på jagt efter et sted, hvor der er en græsplæne og mulighed for at nyde solen uforstyrret. Men har du tænkt på muligheden for at få lavet en spritny altan til dit hjem? Med sådan en kan hele familien nyde solen derhjemme, og I vil hurtigt finde ud af, at altanen bliver familiens nye samlingssted.

Hold ferie hjemme

Hvis I er en familie med små børn, kan det også være, at I ikke har lyst til at tage ud at rejse, men i stedet ønsker at tilbringe ferien hjemme. Men tre uger kan være lang tid i en lejlighed med to små børn, som kan være svære at beskæftige i lang tid ad gangen.

Badeland på altanen

Hvis din lejlighed har en altan, er der her et par tips til, hvordan du kan få mest muligt ud af den, hvis du vælger at holde ferie hjemme med dine mindre børn.

Små børn elsker vand, og derfor er det en god idé kortvarigt at lave din altan om til et vandland for de mindste. Det kræver ikke meget mere end et mindre badebassin, lidt legetøj og selvfølgelig godt vejr. Fyld bassinet op med vand på altanen, hvorefter dine børn kan blive frisket op og på samme tid få et bad.

Lad børnene hjælpe med planterne

Noget af det bedste ved at have sin egen altan er muligheden for at have krydderurter og andre planter udenfor, selvom du bor på 3. sal. Her kan børnene også hjælpe til. Giv dem et par små skovle, og du kan helt sikkert regne med, at de skal gøre alt, hvad de kan, for at hjælpe dig med at få plantet. Det er en skøn beskæftigelse – i særdeleshed for børnene, som elsker at lege med jord og hjælpe mor og far.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *