Tag på kur og spa-ophold med Spa-tours

Der findes mange forskellige typer af rejseselskaber. Nogle beskæftiger sig først og fremmest med standardrejser til sydens traditionelle rejsemål, mens andre specialiserer sig i safarier og andre eksotiske oplevelser. Et eksempel på et meget specialiseret rejsebureau er Spa-tours.dk, der som navnet næsten også antyder, har specialiseret sig i rejser med wellness som det primære omdrejningspunkt.

Specialister i kur og spa-ophold

Det lille rejseselskab Spa-tours drives af Lejla og Jarl, som siden 2005 har aktualiseret manges drøm om en rendyrket wellness-ferie. Lejla er opvokset i Montenegro, hvor kurtraditionen er meget udbredt, og efter at have arbejdet en periode med kur-rejser som ansat i et andet bureau, blev de to enige om at tage springet og selv starte et specialiseret rejsebureau.

Kunderne er ikke typisk børnefamilier og meget aktive rejsende, men derimod ofte det lidt mere satte publikum, der har mulighed for at afsætte nogle dage fuldt og helt til en afstressende oplevelse, hvor tempoet skrues helt ned, og hvor der er kompetent personale til at varetage alt det praktiske.

Stress er en trussel mod folkesundheden

Stress og depressioner fylder stadig mere i danskernes samlede sundhedsbillede, og de fleste eksperter er enige om, at vi simpelthen ikke er gode nok til at stresse af i dagligdagen. Vi arbejder for meget, og har en hverdag, der er alt for komprimeret. Heldigvis har vi i Danmark tradition for lange ferier, og dem bør man så vidt muligt udnytte fuldt ud, hvis man har helbredet kært.

Nogle hygger sig med at reparere hus og ordne have, og i så fald er det en udmærket feriebeskæftigelse. Men de fleste ser det som blot endnu en bunke arbejde, der ligger og venter, når ferien står for døren. Her bør man skære igennem, både af hensyn til eget helbred og resten af familien. Kan man ikke lade arbejdet ligge, gælder det om at komme væk, og det er uden tvivl årsagen til, at danskerne rejser udenlands mere end nogensinde før.

Spar penge på et kur og spa-ophold

En dedikret wellness-ferie er ikke ligefrem billig, men der kan spares en del penge, hvis man placerer opholdet uden for weekenderne og holder sig til perioder uden for højsæsonen. Her er det akkurat som med alle andre ferieformer – udbud og efterspørgsel bestemmer prislejet. Dertil kommer, at et kurophold ikke behøver foregå på den anden side af jordkloden. Man kan få en udmærket og meget afslappende oplevelse i Sverige eller Tyskland, som jo i begge tilfælde ligger i både behagelig og billig køreafstand.

Der kan også være afbudsrejser ledige, eller man kan springe på, når der er særlige tilbud og kampagner. Har man ikke prøvet en ferie af denne type, er der al mulig grund til at gøre forsøget – det er uhyre populært hos rigtig mange.

Alter Meinhof Vitalhotel – en stor oplevelse i baghaven

Et godt eksempel på kur og spa-faciliteter, der næsten ligger i ”baghaven”, eller i hvert fald lige på den anden side af grænsen til Tyskland, er Alter Meinhof Vitalhotel, der hvert år besøges af tyskere i stort tal. Her er wellness det absolutte omdrejningspunkt, og mere end 100 ansatte arbejder dedikeret på at gøre opholdet til en oplevelse ud over det sædvanlige. Dagen starter med en række muligheder for yoga, pilates og lignende, og hen over dagen er der rig mulighed for dampbade, peeling, massage og afslapning under næsten enhver form. Den Micheling-præmierede restaurant byder også på en overdådig madoplevelse. Alene vinkortet vejer over et kilo. Også hotellets værelser er indrettede med henblik på optimal nydelse og rekreation. Store indmurede badekar giver mulighed for at bade med frit udsyn ud over vandet gennem de store panoramavinduer.

Prisen ligger selvfølgelig lidt højere end en smuttur til London med fish and chips på menuen, men det er alligevel overraskende billigt, når alt tages i betragtning. Forhør eventuelt om aktuelle priser hos hotellet eller Spa-tours, som arrangerer ture derned.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *