Tips til en mindeværdig ferie i Sønderjylland

Vil du på en minderig ferie i Sønderjylland?.. Du ved, en ferie med plads til afslapning og spændende oplevelser. I denne artikel vil vi se nærmere på forskellige oplevelser til din næste tur til Sønderjylland.

Vi har tidligere her på siden skrevet om hvordan du vælger din feriedestination i Danmark. Men i denne artikel stiller vi skarpere på Sønderjylland og ser på hvilke oplevelsesmuligheden som den sydligste del af Jylland har at byde på.

Artiklen er delt op i 3 mindre dele omhandlende:

  1. Oplevelser for hele familien
  2. Oplevelser til de historieinteresseret
  3. Naturoplevelser

Oplevelser for hele familien

Når turen går til Sønderjylland med hele familien er det vigtigt at I har udset jer nogle aktiviteter som alle familiens medlemmer sætter pris på. Afhængigt af om I er afsted på et weekendophold i Sønderjylland, eller på en længere ferie har vi samlet oplevelser for alle børn og voksne i alle aldre.

Danfoss Universe

Danfoss Universe, som er beliggende ved Nordborg, er lidt af en oplevelse for børn og voksne. Her er det muligt at eksperimentere med naturvidenskab og teknologi. Det er blandt meget andet muligt at køre på Segways, bygge vandraketter, køre i en gravko og høre alverdens forskellige fortællinger om alt indenfor naturvidenskab og teknologi.

Rømø Lege- og Labyrintpark

Rømø Lege- og Labyrintpark er en yndet attraktion blandt folk som kommer i nærheden af Tønder i Sønderjylland. I parken finder I blandt andet en stor og en lille labyrint hvor børn og voksne kan prøve kræfter med at finde igennem en labyrint og finde frem til de 8 poster som er gemt i labyrinterne. Herudover er der mulighed for at prøve kræfter med en ægte Tarzan-bane. Hvem kommer først igennem den store forhindringsbane?
Parken byder også på en lang række forskellige småspil hvor hyggen er i højsædet.

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs

En efterårstur til det sønderjyske vil være en oplagt kombination med Enjoy Resorts Marina Fiskenæs. Stedet er et fantastisk vandland med utallige muligheder for leg og afslapning. Området byder på golf, fitness, bowling, spa og wellness. Derudover er området omkring resortet et flot naturområde med plads til gode gåture.

Oplevelser til de historieinteresseret

Er I historieinteresseret har Sønderjylland ufattelig mange spændende seværdigheder at byde på. Det er svært at komme uden om et besøg på nogle af de steder som har tilknytning til krigene og grænsen mod Tyskland.

Dybbøl banke

Bliv en del af et af Danmarkshistoriens vigtigste slag og oplev hvordan det må have føltes at have kanonkugler sussende om ørerne. Oplev hvordan soldaterne boede og levede, se spændende film om tiden. Guiderne på stedet fortæller glædeligt om stedet og de scenarier som har udspillet sig på stedet.

Sønderborg Slot

Et besøg på Sønderborg Slot er en spændende historisk oplevelse. Slottet, som oprindeligt har fungeret som Borg da det blev opført i 1200tallet, byder på historiske fortælling om slottet, om Sønderjylland og om livet i datidens Danmark. Dertil følger den smukke Slotskirke som er et besøg værd i sig selv.

Naturoplevelser

Er I til frisk luft, en tur til vandet eller et besøg i skoven? Sønderjylland har det meste og vi har fundet to forslag som kan være værd at se nærmere på.

Gråstenskovene

Gråstenskovene er med Miljø- og Fødevareministeriets – Naturstyrelsen blandt Danmarks flotteste skove. Med stor variant i plante og dyreliv, bække, moser og oldtidsminder er der nok at se til når man besøger Gråstenskovene.

Udover at se selve skovene finder I også Gråsten Slot og slotssøen beliggende i skovene.

En oplagt mulighed hvis I planlægger at besøge Gråstenskovene eller I ønsker at opleve andre dele af den Sønderjyske natur, er at overnatte i det fri. Naturstyrelsen har lavet en hjemmeside, hvor det er muligt at finde overnatningsmuligheder i det fri over hele Danmark. Eksempelvis i shelters eller steder hvor det er lovligt at slå telt op.

Vi håber at ovenstående guide kan være med til at inspirere jer til at begive jer ud på oplevelser i Sønderjylland.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *