Der findes mange måder at markedsføre sin blog på. SEO er med til at give din rejse blog en bedre placering på Google. En bedre placering på søgemaskinerne vil ofte også medføre, at du får mere trafik til bloggen. Når du gør brug af SEO, er det vigtigt at vide, hvilke søgeord dine læsere brugere. På den måde kan du implementere læsernes søgeord i dine tekster, så din side dukker op, når din målgruppe søger på Google. Derudover er det vigtigt, at du skriver unikke tekster, som er relevante for målgruppen.  

Søgemaskineoptimering

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization, og den danske betegnelse er søgemaskineoptimering. Det vil altså sige, at du tilpasser din hjemmeside til målgruppen, så hjemmesiden får en bedre placering på Google. En god placering på Google er også med til at skaffe mere trafik til din rejse blog. Når personer søger på nettet, vil de ofte kun klikke ind på de ti første hjemmesider, der dukker op på Google. Det handler derfor om at være blandt de øverste hjemmesider. 

Når Google skal rangere hjemmesiderne, sorterer den blandt andet efter de tekster, der matcher læserens søgeord bedst. Når du skal i gang med SEO, skal du derfor finde ud af, hvilke søgeord dine læsere bruger, når de skal finde din rejse blog. Det er desuden også vigtigt, at der ikke er grammatiske fejl eller stavefejl i dine tekster. Google gør alt for at finde de bedste søgeresultater frem til læseren, hvilket både gælder fejlfri tekster og tilpassede søgeord.    

Hvad er lokal SEO?

Når Google skal finde de bedste søgeresultater frem, kan geografien også spille en rolle. Det er for eksempel ikke relevant for en person, der bor i Viborg, at vide noget om en frisør i København. Google sørger altså for at tilpasse søgeresultaterne til den person, der søger. Du kan derfor bruge geografiske søgeord i din tekst. På den måde målretter du din tekst til målgruppen. Det kan også være med til at give dig mere trafik til din rejse blog. 

Du skal altså analysere din målgruppe og finde frem til den geografiske placering, som du vil målrette din blog efter. Det kan være, at du vil målrette bloggen til en bestemt by, men det kan også være, at du prøver at nå ud til hele Danmark. Du kan altså bruge lokal seo til at målrette din blog til målgruppen. 

Google

Brugbare søgeord

Det kræver tålmodighed, når der skal findes brugbare søgeord til hjemmesiden. I første omgang kan det være en god idé at skrive alle de søgeord ned, der er relevante i forhold til din rejse blog. Du skal skrive de ord ned, som dine læsere ville skrive i søgefeltet for at finde din hjemmeside. Du kan få hjælp til at finde gode søgeord i Google AdWords. Det er desuden vigtigt, at dine søgeord er skrevet præcis sådan, som dine læsere ville skrive det i søgefeltet. Google finder nemlig de sider, der matcher præcis med læserens søgeord. 

Når du har fundet de mest brugbare søgeord, skal de implementeres på en naturlig måde i teksten. Det kan være en god idé at variere søgeordene en smule. Selv en lille variation i søgeordet kan gøre en stor forskel. Søgeordene skal desuden være fordelt ligeligt ud over teksten. Som tommelfingerregel skal der være 1-2 søgeord per 100 ord. På den måde undgår du for mange gentagelser oven i hinanden, og søgeordene er mere spredt ud. 

Unikke adjektiver

Når du skriver et blogindlæg om din rejse, er det vigtigt at indholdet er unikt og relevant for dine læsere. Den unikke tekst er med til at fastholde dine læsere. Hvis teksterne er gode og relevante, kan det desuden få andre til at linke til din hjemmeside. Når andre linker til din hjemmeside, vil det fra Googles side tages som om, din hjemmeside godkendes af andre. Det vil med andre ord få din rejse blog placeret højere i Google. For at lave relevante og gode tekster skal du bruge unikke adjektiver. 

Alle virksomheder kan skrive om deres produkter, at de er ”gode” og ”flotte”. Sådan nogle ord kan dog betyde mange ting, og derfor er det vigtigt, at du beskriver dine produkter mere detaljeret. Det kunne for eksempel være beskrivelser som ”Hjælpsomme og smilende lokale” eller ”dans til latinamerikanske rytmer”.