1231

På mange arbejdspladser er det almindeligt at give en form for bonus eller gave ved forskellige lejligheder. Det kan være, at alle medarbejderne får en lille ting til jul, en form for påskeæg til påske eller en anden større eller mindre ting, hvis det går godt i virksomheden. 

Det kan f.eks. være en kurv med forskellige lækkerier eller et påskeæg i chokolade. Man kan dog også overveje, om den næste gave skal være en form for oplevelse.

Gavekurv med italiensk mad

Byt gavekurven ud med et oplevelsesgavekort

Den klassiske gavekurv findes efterhånden i mange afskygninger med mere eller mindre interessante specialiteter. Selvom det ser lækkert ud med alle de fint indpakkede ting, er det dog ofte en blanding med mange specielle varer. Disse varer rammer ikke altid den brede medarbejdergruppe, og nogen vil måske sidde tilbage med en kurv fyldt med ting, de ikke kan lide.

Prisen på en gavekurv løber hurtigt op, hvis den skal fyldes med lækre specialiteter. Derfor vil man ofte for de samme penge kunne få en form for oplevelsesgavekort. På denne måde kan medarbejderne komme ud og opleve verden eller i hvert fald Danmark – i stedet for at skulle have spist en masse ting, de egentlig ikke bryder sig om eller ved, hvordan skal bruges.

Påskehare på eventyr

Giv medarbejderne frit valg mellem udvalgte gaver

Uanset hvor lille en arbejdsplads man er på, vil der ofte være delte meninger om, hvad en god firmagave er. Derfor kan det være en idé i at udvælge nogle få forskellige gaver, der rammer en bred målgruppe og så lade medarbejderne vælge mellem disse.

På denne måde kan medarbejderne selv vælge, om de er mest til lækre påskeæg i chokolade, en flot kurv med spændende specialiteter eller et oplevelsesgavekort. Det kan selvfølgelig også være andre forskellige ting som f.eks. noget brugskunst eller lignende. Det handler blot om at finde ud af, hvilken gruppe af medarbejdere, man har, og hvad de synes er mest interessant at få i gave.

Der er jo ikke meget ved at give gaver, hvis modtagerne ikke bliver glade for dem. Derfor er der god grund til at overveje, om firmagaven i år skal være anderledes, end den plejer.