1231

Ligegyldig hvor man er i livet, så har de fleste lyst til at komme ud at rejse engang i mellem. Det kan dog godt være svært at planlægge en rejse, da det både skal passe økonomisk og man skal have tid i den almindelige, travle hverdag. En ting som også skal passe ind i planlægningen, er de små firbenede venner som mange enten allerede har derhjemme, eller overvejer at få. Især en hund kan føles som en stopklods for rejser, for om du skal på den anden side af jorden, eller en weekendtur til London, så skal der findes pasning til den. 

Ferie i syden

Rejselyst og dyreven

Selvom det ikke er muligt at rejse lige nu, sidder mange og drømmer sig væk til hvide sandstrande og palmer. Samtidig kan længslen efter samvær være stor lige nu, da restriktionerne og uvisheden, stadig er en realitet. Derfor anskaffer mange sig en hund, eller har overvejelserne om at gøre det. Dette kan dog godt virke modstridende mod rejselysten, men det behøver det ikke nødvendigvis være. En hund kræver selvfølgelig et hvis arbejde, og kan ikke være alene. Derfor er det også relevant at tænke med i rejseplanerne, men med den rette planlægning, kan de to sagtens kombineres. 

Overvejelserne

Overvejelserne man skal gøre sig, er først og fremmest hvordan man godt kan lide at rejse. Vil man gerne afsted flere måneder ad gangen, vil det oftest kræve at hunden skal med. Hvis du gerne vil have din hund med på ferie, kunne overvejelserne derfor gå på f.eks. en autocamper. Dette vil sagtens kunne lade sig gøre, selv med en stor hund. Især på en campingplads, med hele familien samlet, hvor den kunne få lov at boltre sig i den flotte natur. Store racer som Dogue de Bordeaux, ville trives. Er man ikke interesseret i at have hunden med sig, eller skal man bare på en kortere ferie, kunne et hundepensionat, eller en familieven også være en mulighed.

Hunde i sneen

De bedste rammer for hunden

Rejselyst og hund kan derfor sagtens gå hånd i hånd, men det er selvfølgelig vigtigt som hundeejer at have dens velbefindende i første række. Skal man til syden, og har den lang pels, er det måske ikke den bedste idé at tage den med. Men er det en reserveret hund, der har det allerbedst med dem den kender – Så er et hundepensionat ikke oplagt. Mærk efter på din hund, så du kan skabe de bedste rammer for den. Så får du også den bedste ferie, uden dårlig samvittighed eller vandrende tanker på dens velbefindende.